Hvor bølgen ruller og hvor stormen suser
Der står en hytte på den øde strand
Hvør mørke klitter strækker sig langs kysten
Der er mit hjem der er mit barndomsland.
Jeg var så ung og glad for livet
En kæk og munter sømand blev min ven
Han rejste bort ud på de store have
Men loved mig at komme snart igen.
Der kom et brev med bare et par linier
Det var hans ven som sendte disse ord
En stormfuld nat forliste vores skude
Og den du elsker er ej mer på jord.
Jeg læste gang på gang de onde budskab
Og tårene sig frem af øjet tvang
Men så en dag da sorgen dybt mig tynged
Gik døren op en munter stemme sang.
Min egen ven her har du mig tilbage
Det triste brev det talte ikke sandt
Mit skib gik ned men skæbnen var mig nådig
Jeg reddet blev og livets lykke vandt.
Kaffiløtan