Han byggede sin hytte

Han byggede sin hytte ved fjeldets fod
den gamle og rare mand
og rundt om hans hytte træerne gror
de eneste venner han har.

Her havde han boet i mange år
hans gang var bleven så tung
mat var hans øjne og hvidt hans hår
han har dog engang været ung.

Han var i sin ungdom en livsglad gut,
der trodsede modgang og alt
men lykken og glæden brat blev slut
da han mistede sin unge brud.

Når stormen suser om hyttens væg
han sætter sig i en krog
han er ikke ræd for mørkets magt
men for minder som ind på han jog.

Det var jo slig en stormfuld nat
han mistede sin unge brud
han fandt hende oppe ved fjeldets fod
hun var død i den stormfulde nat.

Han tog hende op af sneens favn
og strøg hendes lokkede hår
Se op på mig Ingrid og hvisk mit navn
som du gjorde så mangen gang før.

Men Ingrid kunne ej mer ham se
ej hellere hviske hans navn
hun kunne ej se han lå på knæ
i sneen og græd som et barn.

Siden den dag han sit hjem forlod
forældre søskend og alt
Han byggede sin hytte ved fjeldets fod
og blev siden  “Gammel-trold” kaldt.